22. november 2024

Sidesporet fylder 25 år i morgen, d. 1. februar. Og det er noget, der bliver fejret.

Fejringen starter i aften med Vandrerhjemmets husorkester gennem mange år, Brdr. Gyldekærne, som kan ses og høres til en jubilæumspris á 25 kroner. Koncerten er klokken 20.00.

Lørdag byder Vandrerhjemmet på en tre retters menu til 25 kr. pr. ret. Det er Rejecoktail til forret, Okseculutte som hovedret og chokolademousse til dessert. Hvis tænderne er begyndt at løbe i vand, så er det bare ærgeligt, for alt er allerede udsolgt og optaget.

Men så kan man i stedet gå i biografen hele lørdagen og se film til kun 25,- kroner pr. billet. Og der er masser af film at vælge i mellem: Det regner med frikadeller 2, Hokus Pokus Alfons Åberg, Frost, Hobitten, Emil & Ida fra Lønneberg, Walking with Dinosaurs, Den hundredårige, One Chance, Anchorman 2, American Hustle, The Wolf of Wall Street, Mandela og Jack Ryan Shadow Recruit.

Biografcaféen byder hele lørdagen på mad og drikke til en enhedspris á 25,- kroner.

Hvis man hellere vil være udendørs og løbe på skøjter, så kan man hele lørdagen leje skøjter på IsRosen for jubilæumsprisen 25,- kroner.

Se mere på www.sidesporet.dk