Byrådet har oprettet et såkaldt Demokratieksperimentarium, hvor man vil udforske nye veje til at indrage kommunens borgere.
Holbæk Kommune vil nytænke det lokale demokrati i en tid hvor de kommunale opgaver og vilkår er under forandring, og begreber som innovation, frivillighed og offentligt-privat partnerskab er ved at blive hverdag og stiller nye krav til dialogen og samspillet mellem kommune, borgere og virksomheder.
Demokratieksperimentariet skal danne rammen om et to år langt arbejde med at udforske og afprøve forskellige metoder til dialog og samarbejde med borgerne og virksomheder.
Svar ikke givet på forhånd
Den nyvalgte formand for demokratieksperimentariet, det konservative byrådsmedlem Michael Suhr siger:
– I Holbæk Kommune er der en lang og god tradition for at inddrage borgere og brugere, men af og til må man stoppe op og se på, om man kan gøre det bedre. Det gør vi nu med demokratieksperimentariet.
– Demokrati er jo i bund og grund folkestyre, så det gælder om at gøre det nemmere og mere attraktivt for borgerne at blande sig i de politiske og administrative beslutninger. Og det handler om at være politiker på en ny måde. Vi har endnu ingen svar på, hvordan det skal ske, men vi skal afprøve en masse muligheder – sammen med borgerne, siger Michael Suhr.
Formanden løfter dog sløret for, at borgerbudgettering, sociale medier, workshops og topmøder er nogle af de ting, der kan eksperimenteres med.
Politikere i front
Onsdag aften nedsatte byrådet demokratieksperimentariet, der er et politisk projektudvalg.
Demokratiudvalget består af de syv byrådsmedlemmer Bjarne Kongsted (V), Christina Krzyrosiak Hansen (A), Leif Juhl (Ø), Ole Hansen (A), Rasmus Brandstrup Larsen (V), Søren Harboe Rasmussen (V) og som formand Michael Suhr (C).
Men selvom Demokratieksperimentariets projektudvalg består af politikere, så er der lagt op til, at borgere, virksomheder og kommunale medarbejdere skal være med til at præge arbejdet. Det gælder både de mere traditionelle råd og nævn, brugerbestyrelser, foreninger og lokalfora, som traditionelt set har været høringsparter, men ambitionen er også at få andre borgere på banen, f.eks. unge og børnefamilier.
