Vores område blev over middag ramt af snevejr og det har givet glatte veje rundt omkring.
Selvom saltsprederne er ude på vejene og sprede salt, så er der stadig risiko for sneglatte veje flere steder. I sær de mindre veje kan overraske trafikanterne, når de kører gennem det snedækkede vinterlandskab.
Ifølge Vejdirektoratet, så ligger vejtemperaturen ved 16-tiden omkring frysepunktet.
Slut med sne i denne omgang
Der er ingen grund til at finde kælk og ski frem, for ifølge jourhavende hos VejretOnline.dk, Jesper Christensen, bliver sneen ikke liggende:
– Sneen aftager i løbet af eftermiddagen eller først på aftenen og temperaturen stiger en smule. Dermed skulle det være slut med sne for denne omgang, for i morgen bliver det skyet og med et par graders varme, fortæller Jesper Christensen.