21. november 2024

Efter flere runder i udvalg og på møder, skal det nye byråd tage stilling til sponsoraftalen med Holbæk B&I. Grafik/foto: Rolf Larsen.

Efter flere runder i udvalg og på møder, skal det nye byråd tage stilling til sponsoraftalen med Holbæk B&I.  Grafik/foto: Rolf Larsen.
Efter flere runder i udvalg og på møder, skal det nye byråd tage stilling til sponsoraftalen med Holbæk B&I. Grafik/foto: Rolf Larsen.
Det blev heller ikke i dag, at Nordvest FCs skæbne blev afgjort. Politikerne valgte nemlig igen at udskyde beslutningen.

Beslutningen om at give et sponsorat på 3,6 millioner kroner over tre år til Holbæk B&Is elite-afdeling Nordvest FC er igen blevet udskudt. Dermed bliver det op til det nye byråd at afgøre sagen.

Aftalen har ellers efterhånden været oppe på en del møder og udvalg. Først droppede Kultur & Fritidsudvalget at stemme for forslaget og sendte den i stedet videre til Økonomiudvalget. Men på trods af forklaringer fra Holbæk B&I om foreningens økonomiske situation, besluttede Økonomiudvalget at sende sagen videre til et nyt møde – et fællesmøde mellem Kultur og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget – som blev afholdt i dag.

Men efter hvad Holbaekonline.dk erfarer, så var der tilsyneladende ikke flertal blandt medlemmerne for at indgå sponsoraftale med Holbæk B&I og det fik borgmester Søren Kjærsgaard (V) til at bede om tilslutning til at oversende sagen til det nye byråd, der tiltræder i januar næste år.

Borgmesterens begrundelse var et ønske om at undersøge den uafklarede situation.

Det konservative medlem Bjarne Hansen bad borgmesteren om at inddrage hele det nye byråd i afgørelsen, da det op til afgørelsen i dag kun har været kulturudvalget og økonomi-udvalgts medlemmer der kendte til den meget omtalte sag.

3 thoughts on “Sponsoraftalen: Aben sendes videre – igen, igen

  1. Det er faktisk PATETISK.

    Vi må håbe, at de partier i det nye byråd, som før valget mente, at det ikke har “sin gang på jorden” at støtte en forening, som ikke har styr på deres økonomi; at disse partier holder fast i dét, og ikke lader sig manipulere til pludselig at mene noget andet. For manipulations-faktoren er måske grunden til at sagen udskydes til februar, som borgmesteren udtalte efter byrådsmødet???

  2. Kan godt være jeg helt har misset noget – men jeg har ikke rigtig hørt noget til NVFC. Hvilket for mig betyder at det ikke er noget HBI har reklameret for, og vel derfor heller ikke i bund og grund tror på???
    Hvis det skulle være Holbæks fodboldhold, overrasker det mig at jeg først stifter bekendtskab med det i forbindelse med sagen her – så enten må HBI og byrådet (kommunen) stå sammen om at profilere det og skabe noget “stolthed” hos borgerne (måske via Holbæk erhvervsforum) eller også må de neddrosle sponsoratet eller helt fjerne det.

    men alt det til side, er det lidt underligt at det udskydes, igen igen… de afventer jo også dom på om de kan fortsætte eller hvad – det er lidt at trække pinen ud virker det til.

Comments are closed.