Glat føre var tidligt onsdag morgen årsag til en ulykke på Maglemosevej i Vipperød.
En 33-årig mand fra Holbæk røg af vejen og kørte ned i en grøft.
Han kunne, på trods af knubs, selv tilkalde hjælp.
Redningsmandskabet endte dog med at klippe taget af bilen, for at redde ham ud.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at den 33-årige fik konstateret lettere beskadiget skulder efter uheldet.