Politiet fangede natten til lørdag to spritbilister på Valdemar Sejrsvej.
Den første blev anholdt kort før klokken tre. Der var tale om en 47-årig kvinde fra Holbæk, som blev sigtet for spirituskørsel i en personbil. Den 47-årige måtte aflevere en blodprøve, før hun fik lov til at gå.
Klokken 04.00 var det så en 25-årig mand fra Vipperød, der blev taget for spirituskørsel i en personbil. Han blev anholdt og sigtet for forholdet. Også den 25-årige måtte aflevere en blodprøve, der nu skal undersøges nærmere for alkohol