Socialdemokraterne og flertalsgruppen i det nye byråd forhandler fortsat.
På valgaften kunne Søren Kjærsgaard fortælle, at han fortsætter som borgmester, men at han også ville invitere socialdemokraterne til forhandlinger og der så nok ville gå en uge før alle brikker faldt på plads.
Men nu er ugen gået, og der er stadig ikke kommet en aftale på plads.
Efter hvad Holbaekonline.dk erfarer, havde Socialdemokraterne forventet, at kunne tage stilling til en aftale i dag.
Men ifølge en kilde, som Holbaekonline.dk har talt med, falder der nok først en aftale på plads på lørdag.
Vores kilde er sikker på, at der nok skal komme et tilfredsstillende udfald:
– Det tager længere tid en først beregnet, men forhandlingerne skal være grundige og konstruktive, men jeg er sikker på at vi kommer frem til en løsning 99.9 % vil være glade for.