21. november 2024

Holbæk B&Is formand, Kenny Jensby takker af efter to år på posten. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.

Liberal Alliances Kenny Jensby kalder venstre og borgmester Søren Kjærsgaard for 'socialistiske'.  Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.
Liberal Alliances Kenny Jensby kalder venstre og borgmester Søren Kjærsgaard for ‘socialistiske’. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.
Liberal Alliances spidskandidat Kenny Jensby kalder sine samarbejdspartnere i partiet Venstre og deres spidskandidat og nuværende borgmester, Søren Kjærsgaard, for ‘socialistiske’ og går direkte efter at snuppe deres stemmer.

Under valgmødet på Orø forsamlingshus kom det frem at en del af de fremmødte vælgere synes at administrationen i Holbæk kommune virker for tung og især bureaukratisk.
Det synes som om kommunen er overadministreret, og som om den ene hånd ikke rigtig ved hvad den anden gør. Af Ugebrevet mandag Morgen fremgår det at Holbæk kommune, hvad service angår, ligger under landsgennemsnittet, til gengæld ligger cheflønningerne over gennemsnittet, og lederne har generelt færre ansatte under sig end i andre kommuner.

Da Kenny Jensby ( LA) var til stede ved valgmødet spurgte vi om hans kommentar til dette og fik følgende svar :

Borgmester Søren Kjærsgaard er for socialistisk mener Liberal Alliances Kenny Jensby. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.
Borgmester Søren Kjærsgaard er for socialistisk mener Liberal Alliances Kenny Jensby. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.

– Jeg peger på Søren Kjærsgaard, men jeg udfordrer ham også. Søren og Venstre er blevet for socialistiske, og jeg vil trække ham og Venstre i den liberale retning.

– Og jeg går benhårdt efter Venstres kernevælgere, som har oplevet, at Fogh og Løkke gennem mange år i samarbejde med K og DF drev socialdemokratisk politik og skabte verdens største offentlige sektor og største skattetryk, siger Kenny Jensby og fortsætter:

– I Sørens borgmesterperiode har der også været leflet for socialisterne, nemlig SF, og Søren vil igen gerne skabe en bred konstituering. Jeg vil ikke al den brune leverpostej. Nu skal vi have liberalt styre, så kære kernevælgere fra Venstre og konservative – stem på LA – stem på mig, så får i den ægte vare.

Afskaf bureaukrati og overfødelige ledelseslag
– Vi vil afskaffe al den overflødige administration og bureaukrati, og de unødvendige ledelseslag, som er skabt i Sørens tid. Vi vil sikre frihed til at dygtige og selvtænkende ledere og medarbejdere får plads til at udfolde deres talenter. Vi vil skabe vækst og arbejdspladser, og vi vil sænke skatterne. Først og fremmest vil vi sænke grundskylden, så løber helt løbsk, og som Venstre og Konservative ikke vil gøre noget ved. Men vi vil også sikre flere varme hænder til de ældre – flere pædagoger til vores børn og en bedre folkeskole. Væk fra computeren og hen til borgerne.

– Så ja til Søren, så vi kan få et godt politisk indhold i konstitueringsaftalen, og så nej til alle de folk, som ikke laver noget, der er brug for i kommunen