Julen varer lige til påske, lad gå, men hvornår starter den?
Deres udsendte på Margrethes ø, synes den starter tidligere og tidligere.
Butikkerne har solgt julekonfekt, julekalendre, nissehuer, julekort, brunkager, hvidtøl i mere end en måned. J-dag var allerede den 1. november og minsandten er man allerede startet på de første julefrokoster.
Sådan er det f.eks. på Orø, hvor Dansk Autocamper Forening i går lørdag afholdt deres store julefrokost i Orøhallen med 150 deltagere. Spisestedet Orø stod for maden, Hans Knudsen og datter leverede den musikalske underholdning med bl.a. Søren banjomus.
Men jeg må indrømme, det er lidt for tidligt til jeg rigtig kan komme i julestemning, ååh måske lige bortset fra den gode traditionelle julemad.