22. november 2024

Arkivfoto: Artikelbureauet.dk

To børn blev torsdag morgen chikaneret på vej til skole. Arkivfoto: Artikelbureauet.dk
To børn blev torsdag morgen chikaneret på vej til skole. Arkivfoto: Artikelbureauet.dk
To børn blev torsdag morgen udsat for chikane på vej til skole.

Politiet blev gjort opmærksom på chikaneriet, da faderen til en 9-årig pige og 7-årig dreng fra Svinninge henvendte sig torsdag eftermiddag.

De to børn var omkring kl. 08.15 på vej til skole på cykel ad Strandvejen i Svinninge, da de begge blev stoppet af fire unge mænd på ca. 20 år.

To af de fire unge mænd tømte pigens taske for indhold ud på vejen og samlede det efterfølgende op i tasken igen med besked om, at hun ikke måtte åbne tasken.

Straks herefter løb de fire fra stedet i ukendt retning.

Ifølge de to børn, havde de fire unge hættetrøjer på og talte med accent.

Politiet undersøger sagen nærmere, hvad årsagen til denne adfærd over for børnene har været, og for at identificere de fire unge.

Det vides ikke, om de fire unge stjal noget fra pigens taske.