21. november 2024

Ricki Olsen sørgede for to af de fire mål, som Nordvest fik mod Avarta i onsdagens landspokalkamp. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Ricki Olsen sørgede for to af de fire mål, som Nordvest fik mod Avarta i onsdagens landspokalkamp. Arkivfoto: Rolf Larsen.
Ricki Olsen og Kristoffer Dirksen er dagens helte. De to spillere sikrede onsdag aften, at Nordvest FC går videre i Landspokalturneringen.

Nordvest FC var taget til Rødovre for at spille landspokalkamp mod Avarta. Og det var en kamp, hvor NVFC fortsatte den gode stime, som vi har set i denne sæson i 2. division.

Kampens første mål sørgede Ricki Olsen for allerede i 3. minut. Bare to minutter senere, var det igen Nordvest FC som fik måltavlen til at lyse, da Kristoffer Dirksen sendte bolden forbi Avartas målmand til 0-2.

Efter pausen fortsatte Nordvest FC det gode spil og i 58. minut udbyggede Ricki Olsen føringen til 0-3.

Men det var ikke nok, for nordvestsjællænderne, der på Espelundens Idrætsanlæg, viste en super form. I 68. minut satte Kristoffer Dirksen det sidste søm i Avartas kiste med en scoring til 0-4.

Dermed er Nordvest FC videre i Landspokalturneringen.