23. november 2024

Flere YouSee-kunder i vores område klager over, at deres internetforbindelser ikke fungerer.
Siden i lørdags har bredbåndskunder hos YouSee oplevet problemer med deres forbindelse til internettet.

Holbaekonline.dk har modtaget henvendelser fra kunder, som oplever at deres forbindelse enten er langsom, eller at der slet ikke er forbindelse til internettet.

På YouSees Facebookside har flere kunder skrevet i frustration over den dårlige forbindelse. Bl.a. skriver Hans Revsbæk fra Svebølle i Nordvestsjælland:

– Lørdag-mandag har vi i Svebølle haft ustabilt bredbånd og telefoni – ret ærgerligt, at det nu er så ustabilt, når det normalt har ligget i overkanten af den aftalte ydelse og har været helt stabilt. Desværre er min erfaring med YouSee, at man er ret længe om at erkende et problem og rette det.

Johnny Askengren fra Mørkøv spørger:

– Nogen andre end mig der i øjeblikket har problemer med internet fra Yousee.

og en Karina Birk Nielsen skriver:

– Jeg overvejer kraftigt at skifte udbyder. Er ved at være mere end træt af de perioder hvor der er ustabilt bredbånd. Ikke nemme vilkår som selvstændig, når man er afhængig af at det virker. Desværre kan de “perioder” tage op til 14 dage.

Anne-Mette Andersen skriver:

– Igen igen igen er der intet signal- hvad er det lige der sker? Signaler forsvinder konstant. Og jeg ved det både er Kr Hyllinge og Jyderup. Så åbenbart flere steder.

Kommer der snart styr på det eller skal man ud og finde en anden udbyder? Det her er ikke ok!!

Emil Lind Wendt Lauritsen fra Jyderup skriver:

– Nu er det tredje dag i træk at nettet fucker. I lørdags om aftenen røg nettet hele tiden. I går røg det mellem 20-22. I dag (mandag -red.) var det mellem 21:15 til 21:40 cirka.

Ingen forklaring fra YouSee
YouSees kundeservice har lukket om aftenen når problemerne tilsyneladende opstår og hvis man kigger på driftsinformation på YouSees hjemmeside er der tilsyneladende

ingen problemer med internetforbindelsen. Hverken, lørdag, søndag eller mandag var problemerne nævnt under driftinformation.

Der er dermed ingen oplysninger fra YouSee om hvad der er årsag til problemerne eller hvornår de vil være løst.

Har du problemer med din YouSee forbindelse? – så skriv om dine oplevelser i kommentarfeltet herunder.

Læs også: YouSee-problemer: Derfor virker dit internet ikke

3 thoughts on “YouSee-kunder raser: Vores internet virker ikke

  1. Jeg forlanger penge tilbage eller jeg smutter lige med det samme. Ikke nok med at de har så dyre priser, men at det så ikke virker gør det heller ikke lettere at være forbruger. YouSee lidt skarpere er vel at overdrive bare lidt:/

  2. Man bliver logget af internettet i tide og utide! det er pisse ireterende. glad for jeg ikke er alene.

Comments are closed.