22. november 2024

En 21-årig kvinde fra Kalundborg kom lettere til skade, da hun torsdag aften faldt af vognen, da hun var ude og køre ‘studenterkørsel’.

Uheldet fandt sted omkring kl. 21.30 på Slagelsesvej i Jyderup.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var det formentlig på grund af uforsigtighed, at bagklappen på ladet gik op og den 21-årige kvinde faldt ned på kørebanen.

Kvinden slog ansigtet og brækkede muligvis armen ved faldet, oplyser politiet.

Da politiet undersøgte lastbilen opfyldte den betingelserne for at blive anvendt til studenterkørsel.