22. november 2024

Denne bil endte på taget i et solouheld fredag aften. Foto: Michael Johannessen.

Denne bil endte på taget i et solouheld fredag aften. Foto: Michael Johannessen.
Politi, ambulance og redningsmandskab blev fredag aften kort før klokken 19 sendt til et færdselsuheld på Adelers Allé lige uden for Gislinge.

Der var tale om et solouheld med en hvid Mazda 323. Bilens fører havde tilsyneladende mistet herredømmet over bilen, som var kørt i grøften hvor den landede på taget. Bilens fører lå fastklemt under bilen og måtte hjælpes fri af redningsmandskabet, hvorefter hun blev kørt til sygehuset i ambulance.

Bilen blev efterfølgende vendt om og batteriet blev frakoblet.

Politiet på stedet havde mistanke om, at føreren var påvirket af spiritus.

Kan du du ikke se billeder herover? – så klik her.