Tirsdag den 25. juni åbner den nye ungdomsklubcafé i Vestergade 7.
Kommunen købte i december sidste år huset af rockergruppen Bandidos, der havde brugt det som klubhus siden sommeren 2011. Købet blev dengang begrundet med, at kommunen havde brug for en bygning til at lave en ungdomscafé i. Og det er den, som nu slår dørene op den 25. juni.
I disse dage bliver huset gjort i stand og malet.
Caféen er for de unge mellem 13 og 18 år og de inviteres til at være med til åbningen der sker fra kl. 16.00, hvor der vil være DJs, som spiller i Vestergade, T-shirts til de første fremmødte unge, gratis pølser, standup og så vil bl.a. borgmesteren holde tale.
Caféen vil efter åbningen holde åbent mandag – fredag kl. 14.30 – 21.30, lukket om lørdagen og åbent søndag kl. 15.00 – 18.00.
Programmet for åbningen ser således ud:
Kl.16:00 Aktiviter i gaden
Dj fylder Vestergade med tidens musik,
Der er pølser, brød og Vestergadevand.
Kl. 16:15
Stand-up indtager scenen.
Kl. 17:00
Åbning v. Borgmester Sørn Kjærsgaard m.fl.
Kl.17:15
Fremvisning af den nye ungdomsklubcafé.
Kl.21:30 caféen lukker.