Dronningen hørte om Orøs lokalhistorie, da hun besøgte museet Hestebedgård.
På gårdspladsen blev Hendes Majestæt mødt med folkedans og øens læge og lokalhistorieker, Carsten Roug viste Dronningen rundt indenfor og fortalte, både om Orøs historie generelt, og om Hestebedgårds i særdeleshed.
Det lille museum har nemlig en helt speciel historie. Gården har været i samme slægts eje siden 1713 og de seneste 100 år, er der kun sket få ændringer på gården, der derfor rummer stor kulturhistoriske værdi.
Det morede Dronningen at høre, at man for at få plads til fjernsynet i stuen, havde savet et hul i væggen, så bagstykket stak ind i den tilstødende stue. Det var før fladskærmenes tid.
Blandt de mange andre ting, som Dronningen så på Hestebedgård var kniplinger, en ‘sladrebænk’ og et interiøer som har stået siden den tidligere ejer Henrik Larsen og før ham, hans forældre, boede på gården.
Bemærk : Ikke et billede man ser hver dag : Carsten Roug med slips og Jakke.
Holbaekonline.dk´s medarbejder vil forære øens læge billedet, så det kan hænge i venteværelset, som en lille forfrisker mellem de grå og triste sort/hvide billeder fra 1920 eller før