22. november 2024

Stolte spillere på Farum Park. Foto: Mørkøv IF.

Stolte spillere på Farum Park. Foto: Mørkøv IF.
Et fodboldhold fra Mørkøv IF med hjemmebane fordel på et Superliga stadion. Det lyder som en drøm men den er god nok, ikke fordi Mørkøv IF er ny Superliga klub. Men klubbens U-14 drenge på fornemmeste vis havde kæmpet sig hele vejen frem til Finalen i Faxe Kondi Ungdomspokalen U-14 drenge B.

I U-14 drenge B pokal turneringen der er for klubber i række 2, 3 og 4 havde 34 hold tilmeldt sig og nu var der kun to hold tilbage. Mørkøv IF og Bjæverskov IF ”Frem”

Da Mørkøv tilmeldte sig til pokalturneringen var tanken ikke at man kunne gå hele vejen til finalen, men at man i overgangen fra 7 til 11-mands fodbold skulle have nogle flere kampe for at tilpasse sig til den nye spilleform. Men udviklingen under træner parret Per Jensen og Flemming Sommer er gået stærkt og efter nogle tætte kampe i kvart og semifinalerne, stod der pludselig pokalfinale på programmet. Nok den største udfordring et ungdomshold fra Mørkøv IF har stået over for.

Der var gratis adgang til Stadion og i omegnen af 100 medrejsende fra Mørkøv havde fundet vej til Farum Park for at støtte drengene, trods den tidlige kampstart allerede kl. 10:00.

Drømmen var blevet til virkelighed, ankomst til stadion 1,5 time før kampstart. Briefing fra DBUs repræsentanter, omklædning, taktikmøde og opvarmning. Der efter turen gennem spillertunnelen med dommer trioen og modstanderholdet ud på banen.

Fra første fløjt er det Mørkøv som presser på og allerede i 3 minut bringer Marcus Lapiki Mørkøv på 1-0 med et flot langskud og hvis drengene havde været nervøse inden kampen, var det ikke til og se efter det. Resten af 1. halvleg havde Bjæverskov svært ved og komme frem til noget som blev rigtigt farligt, dertil var de presset for langt tilbage på banen og de kontraer de forsøgte sig med. Havde Mørkøv forsvaret med Christian Clausen og Thomas Mogensen som de store profiler godt styr på, Mørkøv havde meget spil men Jacob Dahlin, Niti Karacica og Philip Larsen som alle havde gode forsøg, manglede skarpheden til og bringe Mørkøv yderligere foran. Fra 2.halvlegs start sidder Mørkøv tungt på spillet men kan ikke score, så man sidder en følelse af at en enkelt fejl kan bringe Bjæverskov tilbage i kampen. Men William Jansson i Mørkøv målet som ellers ikke havde meget og lave tager sig sikkert af det som kommer.Forløsningen kommer først i det 52 minut hvor Ardit Bardiqi fanger Bjæverskov på en omstilling og bringer Mørkøv på 2-0 så er den næsten hjemme. Men Bjæverskov har ikke lagt sig ned og William Jansson må ud i en flot redning efter et godt gennemspillet angreb.

6. minutter før tid er Niti Karaqica tæt på at score men målmanden fra Bjæverskov redder med er super fodparade, men riposten fanger Ardit Bardiqi og scorer sikkert til slut resultatet 3-0.

Tillykke til drengene klubbens største pokal på ungdomssiden er taget hjem, drømmen er blevet til virkelighed. På lørdag venter Tuse IF i turneringen, så er det hverdag igen. Men den søndag i maj på Farum Park den glemmer drengene nok aldrig.

Gæsteskribenten Frank Saksun er formand for Mørkøv IF.