I dag får Orø besøg af bl.a. repræsentanter fra kongehuset. Det er et led i planlægningen af Regentparrets besøg til sommer.
Planlægningen af Dronningen og Prinsgemalens besøg på Orø den 3. juni er allerede i fuld gang. Officerer fra kongeskibet Dannebrog har været på besøg for bl.a at se hvor kongeskibet Dannebrog skal ankre op, da det ikke kan lægge til i Orø havn.
I dag får øen så besøg fra bl.a kongehuset. Her gælder det planlægningen af turen rundt på Orø. Dagen starter med et planlægningsmøde på Orø kro, og herefter skal delegationen rundt og se de lokaliteter regentparret evt. skal se.
Det drejer sig bl.a. om kirken, Hestebedgård, Stensbjerg bakke, Orø Strand, brandstationen og motorcykelklubben MC Island og Marlises Gårdcafe. Alle personer som her skal være i nærheden af de kongelige skal sikkerhedschekkes af PET.
Holbaekonline.dk erfarer, at det er Karen Warrer Juul fra Brøndevej, som har fået den ære at skulle overrække Dronningen den traditionelle buket blomster og byde velkommen, når regentparret besøger Isefjordens Perle.