22. november 2024

Al begyndelse svær, også på Holbækfærgen. Foto: Jesper von Staffeldt.

Al begyndelse svær, også på Holbækfærgen. Foto: Jesper von Staffeldt.

Som tidligere omtalt på Holbaekonline.dk får Holbækfærgen et nyt elektronisk billetsystem. Og al begyndelse er jo svær, især hvis der er indblandet en computer eller to.

Her gælder Murphys lov: Hvad der kan gå galt, går også galt.

Deres udsendte var med Holbækfærgen i morges for at dække lockouten, ved bl.a. Østre skole, og skulle købe et nyt elektronisk klippekort. Og det var Svend-Erik Jensen som stod for billeteringen og for at sige det meget mildt: Det var han ikke just glad for.

Men det lykkedes efter nogle tilløb, og jeg fik den ære at blive nr. 1 eller for at være helt korrekt 001. Prisen var fyrre kroner højere, fordi man også skal betale et depositum for kortet, der er forsynet med en chip.

Jeg skal ikke gennemgå hele vores samtale, vi er trods alt en forholdsvis sober avis, men et af udtrykkene fra Svend-Erik var: Nu skal lo…. have strøm igen. For selv et fuldopladet batteri holder tilsyneladende ikke så længe.

Færgen råder over to transportable billetmaskiner, men reserven kunne ikke koble sig på nettet.

Og for billetmaskinen skal kunne fungere, skal den være koblet til nettet. Et par gange under sejladsen gik maskinen i unddo, da netdækningen svigtede.

Man må håbe det nok kun er begyndervanskeligheder, men for Deres udsendte var det en meget underholdende tur. Men da klokken var ca 9, kunne Svend-Erik dog se på maskinen, at der havde været indtægter for 2600 kr.

1 thought on “Orøfærgen: Så skal lo…. have strøm igen

  1. Selvfølgelig et der startvanskeligheder. Det er der også, hvis man køber sig en ny cykel! Men som sædvanlig fokuserer Holbæk Online ensidigt på det negative. Det kunne godt være nævnt i artiklen, at man nu kan bruge betalingskort på færgen. Hvorfor er “find 5 fejl” blevet god journalistik i stedet for en balanceret rapport fra virkeligheden.

Comments are closed.