23. november 2024

Minister for Børn og Undervisning, Christine Antorini, lover at en lock-out af lærerne ikke får betydning for skoleelevernes eksaminer.

Løftet kommer i en pressemeddelelse, som hendes ministerium udsendte i går:

– Jeg vil gerne forsikre de mange elever, der kan blive berørt af en eventuel lockout og deres familier om, at jeg vil gøre alt for, at ingen børn kommer i klemme. I Ministeriet for Børn og Undervisning er vi derfor forberedte på at håndtere alt, hvad der måtte opstå i denne her situation. Det gælder også i forhold til prøver og eksamen. Det betyder helt konkret, at vi vil sikre, at eleverne ikke bliver forsinkede i deres uddannelsesforløb, og at alle vil få deres afgangsbevis, siger ministereren og fortsætter:

– Vi vil holde en tæt kontakt til skolerne og informere om, hvilke retningslinjer der vil gælde i forhold til den praktiske tilrettelæggelse af prøver og eksamen. Vi er klar til at tage hånd om situationen, og vi har det fornødne beredskab.

Hvordan ministeren har tænkt sig at sikre ingen elever bliver berørt af konflikten fremgår ikke af pressemeddelelsen.