21. november 2024

Fredag eftermiddag blev en 38-årig mand fra Århus-området dræbt i en voldsom færdselsulykke ved Ugerløse. Foto: Michael Johannessen.

Fredag eftermiddag blev en 38-årig mand fra Århus-området dræbt i en voldsom færdselsulykke ved Ugerløse. Foto: Michael Johannessen.
Det var en 38-årig mand fra Højbjerg ved Århus, som fredag eftermiddag blev dræbt, da en lastbil torpederede ham lige uden for Ugerløse.

Ulykke skete omkring kl. 16.45, da føreren af en lastbil tilsyneladende mistede herredømmet over sin lastbil og ramte to modkørende personbiler, inden den ramte bilen, ført af den 38-årige mand. Lastbilen væltede til sidst om på siden inde i en have på Holbæk Landevej.

Fem andre blev kørt til behandling på sygehusene i Slagelse og Holbæk.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi kender man her til morgen endnu ikke årsagen til, at den 63-årige lastbilchauffør mistede herredømmet over sit køretøj, da man ikke har afhørt chaufføren.

Politiet og bilinspektøren arbejdede til ud på aftenen på stedet, for at klarlægge hvordan ulykke skete.