22. november 2024

Onsdag formiddag ransagede specialpatruljen fra lokalpolitiet i Holbæk bopælen hos en 37-årig mand fra Vipperød.

Manden var mistænkt for at kunne være i besiddelse af euforiserende stoffer.

Ved ransagningen, hvor en narkohund assisterede politi-personalet, fandt politiet 49 friske hampeplanter, ca. 1100 gram frosne hampeplanter, ca. 20 gram tørrede topskud, ca. 20 gram hash og ca. 175 gram hashpulver.

Alt blev konfiskeret af politiet, der sigtede den 37-årige for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Politiet oplyser, at Den 37-årige kan forvente at blive indkaldt til et retsmøde, når sagen skal afgøres.