22. november 2024

En varebil endte fredag aften på taget i en grøft på Ågerupvej. Da politiet nåede frem, var føreren stukket af. Foto: Michael Johannessen.

En varebil endte fredag aften på taget i en grøft på Ågerupvej. Da politiet nåede frem, var føreren stukket af. Foto: Michael Johannessen.

En kassevogn endte fredag aften i grøften på Ågerupvej ved Vipperød.

Vognens fører mistede tilsyneladende herredømmet over kassevognen og endte i grøften. Kassevognen væltede rundt og landede på taget.

Politi og redningsmandskab blev kort efter klokken 20 sendt til stedet og da politiet nåede frem, kunne de konstatere, at kassevognens fører var stukket af fra stedet. På trods af en eftersøgning i området, lykkedes det ikke at finde frem til føreren.

Falck blev tilkaldt og fik rejst kassevognen op, så den kunne indtransporteres.

Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.