22. november 2024

Michael Rasmussen i den prikkede bjergtrøne under Tour de France i 2005. Året inden havde han bedt sin far om blod til doping. Foto: Gsl.

Michael Rasmussen i den prikkede bjergtrøne under Tour de France i 2005. Foto: Gsl.

Michael Rasmussen var dopet da han blev smidt ud af Tour de France i 2007. Det mener hans nuværende chef Claus Hembo.

Den lokale cykelhelt Michael ‘Kyllingen’ Rasmussen var ifølge en hollandsk avis dopet under Tour De France 2007. ‘Kyllingen’, der er født i Tølløse, startede som 8-årig i Holbæk Cyckle Ring.

Siden da gik det konstant fremad for den stræbsomme rytter, der undervejs i sin karriere nåede at vinde VM i mountainbik i 1999, hvorefter han skiftede disciplin til landevejscykkling og vandt flere etaper i forskellige cykelløb, herunder 9. etape af Tour De France i 2005 efter et soloudbrud på 3/4 af etapen. Det var samme år han vandt den prikkede bjergtrøje som den første dansker nogensinde.

To år efter lå Tølløse-helten til at vinde den samlede stilling i Tour De France. Her vandt han to etaper, først 8. etape hvor han erobrede både den prikkede og den gule trøje, og derefter den 16. etape løbets kongeetape i Pyrenæerne. Med et forspring i det samlede klassement på 3 minutter og 10 sekunder til Alberto Contador på andenpladsen, og med kun fire etaper tilbage var han derfor topfavorit til at vinde det samlede løb.

Men sådan gik det ikke, for Michael Rasmussen blev trukket ud af Tour de France samme dag af sit hold Rabobank, efter det var kommet frem, at han angiveligt ikke havde opholdt sig i Mexico, men i stedet havde været i Italien. Professionelle cykelryttere skal altid redegøre for hvor de er, så anti-doping organisationer kan finde og teste dem.

Michael Rasmussen i den gule førertrøje under Tour De France i 2007 – samme år han blev trukket ud af løbet af sit hold Rabobank. Foto: Adam Baker.

Michael Rasmussen nægtede i første omgang at han ikke havde opholdt sig i Mexico, som han havde oplyst. Men indrømmede siden hen, at han var i Italien og sagde det var på grund af ægteskabelige problemer. Samtidig sagde han også, at Rabobank var klar over, at han ikke var i Mexico.

Chef: Alle var dopede i 2007
Den hollandske avis NRC skriver, ifølge Sporten.dk, at Michael Rasmussen brugte fem blodposer, 100.000 enheder EPO, kortison og væksthormoner i forbindelse med Tour de France 2007.

Michael Rasmussens nuværende chef Claus Hembo på cykelholdet Christna Watches-Onfone siger til Sporten.dk at:

– Min helt egen subjektive vurdering af cykelfeltet i 2007 er, at feltet nok ikke var rent.

På spørgsmål om det også galt Michael Rasmussen svarer han:

– Ja, det har jeg en formodning om.

Claus Hembo fortæller til Sporten.dk, at Michael Rasmussen sammen med Christiana Hembo og ham selv deler ambitionen om, at skabe et helt rent cykelhold.

Til Ekstrabladet.dk siger Claus Hembo, at han tror Michael Rasmussen gerne selv vil fortælle om hvad der er op og ned i sagen, men at han ikke kan, fordi han har fortroligshedspligt hos Rabobank, som gør, at det koster ham 250.000 hver gang, han udtaler sig om sagen.

1 thought on “Michael Rasmussens chef: Alle var dopede i 2007

  1. 31.1. I følge TV2 News vil Michael Rasmussen på et pressemøde kl.14 i dag i
    Herning indrømme, at han har dopet,
    da han kørte Tour de France i 2007

Comments are closed.