Nye afgørelser fra Statsforvaltningen gør kommunerne og deres medarbejdere usikre i kampen mod socialt bedrageri. Både borgere og kontrolmedarbejdere har krav på, at sager bliver afgjort på et klart retsgrundlag, lyder det fra HK/Kommunal.
Skal de slukne kommunekasser have tilført de 5-12 milliarder kroner, der potentielt kan hives hjem gennem afsløringer af socialt bedrageri, er det tvingende nødvendigt, at de kommunale kontrolmedarbejdere får nogle klare retningslinjer at arbejde efter. Sådan lyder det fra Mads Samsing, næstformand i HK/Kommunal, der repræsenterer hovedparten af de kommunale kontrolmedarbejdere.
Flere og flere kontrolmedarbejdere er nemlig i vildrede om det retsgrundlag, sagerne om socialt bedrageri hviler på. Usikkerheden er opstået efter, at flere sjællandske kommuner – efter i en årrække ikke at have tabt en eneste sag – på det seneste har tabt en række sager, når borgere har klaget til Statsforvaltningen over tab af sociale ydelser. I blandt andet Vordingborg, Holbæk, Næstved, Greve og Faxe er der opstået forvirring om, hvad der skal til, før kommunen må stoppe for tilskud.
I HK/Kommunal er næstformand Mads Samsing bekymret over, hvad han betegner som gråzone-forvaltning.
– Efter første afsnit i DR’s serie om socialt bedrageri har rigtig mange diskuteret emnet. Det er rigtig fint, for det er en vigtig diskussion. Hvad der til gengæld ikke er fint er, at retsgrundlaget er uklart. Både af hensyn til medarbejderne, borgerne og retssikkerheden skal retsgrundlaget være klart og gennemskueligt, siger Mads Samsing og fortsætter:
– Hvad enten de tabte sager skyldes, at Statsforvaltningen som ankeinstans har ændret praksis, eller at pressede kommuner oftere går ud over kanten, skaber det frustrationer og tvivl om det retsgrundlag, hvorpå socialt bedrageri skal afgøres.
Mads Samsing appellerer til, at kommunernes kontrolgrupper i fællesskab med relevante nævn og styrelser hurtigst muligt får udarbejdet nogle regler, alle kan leve med.
