Lørdag formiddag udspillede der en kamp mellem orker, alfer, munke og mange andre på Holbæk Fælled.
Omkring tyve rollespillere var mødt op for at være med til årets første spilledag i rollespillet ‘Den nye verden’-
Efter indskrivning var der en kort briefing, hvor deltagerne fik fortalt rollespillets historie og hvad der skete ved det sidste spil.
Herfter fandt de forskellige karakterer i spillet ud på deres pladser og rollespillet kunne gå igang.
En middelalder-fantasy verden
Den Nye Verden er en rollespilskampagne, som finder sted den første lørdag i hver måned. Rollespillet er fortsætter fra gang til gang og alle kan være med.
Rollespillet foregår i en middelalderfantasy-verden inspireret af bl.a. Tolkien og foregår ved, at man møder op og finder den karakter man ønsker at være. Man får så tildelt nogle point til sin karakter, som kan forøges i løbet af dagen og tages med igen, næste måned.
Da rollespillet varer hele eftermiddagen, skal man jo helst ikke mangle hverken vådt eller tørt. Rollespillerne får derfor udleveret nogle mønter, som man kan bruge til at købe bl.a. suppe og brød på den opstillede kro. Har man brugt alle sine mønter, må man tjene nogle flere. Det kan f.eks. ske ved at hjælpe til på kroen med at rydde op, eller man kan gå til den lidt mere hårde måde, og forsøge at berøve nogle af de andre karakter.
Når dagen er omme bliver alle mønter samle ind, og næste gang man spille forsætter man med de antal mønter de slutte med, så det kan godt svare sig at passe lidt på dem.
Bare mød op
Hvis man har fået lyst til at være med, så kan man møde op på Fælleden den første lørdag i en måned og få en standard-karakter og være med. Den første gang er gratis, hvis man bliver bidt af det så koster det 50 kroner pr. gang.
Der er flere informationer om ‘Den nye verden’ på www.r-r.dk/dnv/default.asp og på Facebook: www.facebook.com/DenNyeVerden