22. november 2024

Politiet kørte omkring kl. 12.40 i går til 7 Eleven kiosken på Holbæk Station, hvor personalet havde tilbageholdt en butikstyv.

Der var tale om en 20-årig mandlig asylsøger fra HViderusland, som blev sigtet for tyveri af sodavand, energidrik og chokolade til en værdi af 145 kr. sammen med en anden mand, der var løbet fra stedet.

Personalet havde opdaget de to butikstyve og standset dem uden for butikken. På vej tilbage løb den ene butikstyv væk.

Politiet fandt ikke denne tyv, der af butikspersonalet blev beskrevet som: mand, iført blå hue og blå jakke.

Den 20-årige sigtede vil senere modtage et bødeforelæg for tyveriet.