Efter en kamp, som klart var domineret af Nordvest Fc måtte holdet se sig slået 1-2 på hjemmebane.
Nordvest FC kom bedst fra start og efter knapt fire minutter fik hjemmetholdet sin første store chance, der dog blev sendt ud til hjørne af B1908s målmand Steffen Petersen.
Feminutter senere var det igen Nordvest FC, som fik en chance, men skuddet mod gæsternes mål blev taget i hænderne af målmanden.
Efter et kvarters spil, blev B1908 tilkendt et frispark, og det blev skudt direkte mod NVFCs mål. Men skuddet var ikke præcist og fortsatte forbi målet.
I 18. minut fik Nordvest FC spillet et godt angrebsspil op ad banen og ind mod gæsternes felt. Desværre var det afgørende skud ikke præcist og gik forbi målet.
Selvom Nordvest FC helt klart sad på 1. halvleg og det meste af 2. halvleg, så var der tidspunkter, hvor spillet ikke fungerede for hjemmeholdet. F.eks. da forsvaret ender i klumpespil foran eget mål og B1908 er tæt på score. Heldigvis for hjemmeholdet var B1908s skud ikke præcist og gik højt over NVFCs mål.
Mindre end to minutter efter fik B1908 igen en mulighed, men også denne gang fortsatte bolden over målet.
I 32. minut får B1908 hjørne og bolden bliver sparket godt ind i Nordvests felt. Men heldigvis for hjemmeholdet var Nicklas Dannevang på plads og tog bolden. Samme sted fandt man Dannevang, da B1908 to minutter efter fik endnu en mulighed – igen tog Dannevang bolden.
Forsvaret hos Nordvest FC var i minutterne efter den første halve time ikke rigtig fungerende. Nicklas Dannevang måtte derfor i 34. minut løbe ud af feltet og kaste sig ned på jorden for at sparke bolden væk, da B1908 igen løb mod hjemmeholdet.
Efter et halvhjertet forsøg i 36. minut, lykkedes det endelig i 37. minut at score for Nordvest FC. Ricki Olsen headede bolden i gæsternes mål til 1-0.
Med et minut inden pausen fik Nordvest en stor chance for at bringe sig foran med endnu et mål. Men B1908s målmand får vippet bolden over målet med det yderste af fingerspidserne. Det efterfølgende hjørnespark gav ikke nogen scoring.
Dermed kunne de to hold gå til pausen med en 1-0 føring til hjemmeholdet, der helt fortjent var foran.
Efter pausen var det B1908, som fik første chance. Det skete allerede i det første minut, men bolden gik til hjørne. Hjørnesparket blev herefter placeret godt inde i Nordvests felt, men et misset hovedstød blev taget i hænderne af Nicklas Dannevang.
Et hurtigt langskud små fire minutter inde i 2. halvleg endte i hænderne på B1908s målmand Steffen Petersen.
Det virkede som om, at B1908 havde fundet et spil, de kunne bruge. For i 9. minut fik gæsterne Nordvest FC til at løbe rundt på banen, inden bolden blev sendt mod Nordvests mål. Heldigvis for hjemmeholdet, gik bolden forbi målet.
I 55. minut kom endnu en stor chance til hjemmeholdet efter et formiddabelt angrebsspil og skud ind i feltet til hovedstød, der missede målet.
Minuttet efter blæser B1908 forbi Nordvest FC og Thomas Christiansen kan udligne til 1-1.
I 63. minut blev Nordvest FC tilkendt et frispark, der blev lagt godt ind foran målet til hovedstød. Men Martin Kochs hovedstød mod mål kiksede og bolden fortsatte forbi B1908s mål.
Nordvest FC pressede til tider B1908 godt og i 78. minut fik Nordvest igen en stor chance for at bringe sig foran, da Ricki Nielsen sparkede bolden mod gæsternes mål. Men sparket var ikke præcist nok og bolden fortsatte forbi målet til stor ærregelse for både publikum, NVFC-spillerne og Ricki selv.
Og så var det igen B1908 som fik chancen for at komme foran. Et forsøg i 80. minut endte med hjørnespark, som blev placeret flot inde foran Nordvest FCs mål, hvor B1908s Magnus Fredslund stod klar og sparkede bolden ind i målet til 1-2.
I kampens sidste minutter forsøgte Nordvest FC, uden held, at score mål på to udemærkede chancer. Første mulighed var et skud direkte på mål, som blev taget i hænderne af B1908s målmand. Anden mulighed kom kort efter, men bolden blev spillet ud til hjørne. Det efterfølgende hjørnespark resulterede ikke i en scoring og dermed endte kampen 1-2 til gæsterne fra B1908.
Scoringer:
37. minut 1-0 Ricki Olsen (Nordvest FC)
56. minut 1-1 Thomas Christiansen (B1908)
80. minut 1-2 Magnus Fredslund (B1908)