22. november 2024

Reklamer på bagenden af de københavnske busser skal skabe interesse for Holbæk. PR Foto.

Reklamer på bagenden af de københavnske busser skal skabe interesse for Holbæk. PR Foto.
En større kampagne i efteråret, skal under sloganet “Velkommen blandt venner” skaffe borgere og virksomheder til Holbæk Kommune.

Kampagnen, der blev skudt igang 1. oktober, er renset for for mere traditionelle og fastlåste erhvervssymboler som fabriksbygninger og mænd i ens jakkesæt og har de bløde og menneskelige værdier i fokus.

Holbæks borgmester Søren Kjærsgaard ser frem til effekten af kampagnen:

-Det er meget vigtigt, at vi får både virksomheder og private til at flytte hertil. Kun på den måde kan vi sikre de indtægter, der skal til, for at vi kan skabe endnu mere udvikling.

Firmaet Bright Beetle står bag en kampagnefilm og desuden bliver budskaberne bragt i DSB-bladet ‘ud & se’, flere udgivelser fra Berlingske Media, bag på 25 busser og via ti store billboards i gadebilledet i det centrale København. Dertil kommer direct mail sendt til 100 udvalgte virksomheder i hovedstaden.

Fire lokale ejendomsmæglere indrykker fællesannoncer i tre store dagblade med både grafik og budskaber fra kampagnen.

Fokus på Holbæk
I slutningen af august bragte DR2 en meget set udsendelse fra Orø og til december vil hele Danmark igen have fokus på Holbæk-området, når DR1 sender sin julekalender, som har Brorfelde Observatorium som ramme.

– På baggrund af den megen fokus på Holbæk-området i efteråret er det vores vurdering, at private virksomheder med fordel kan lægge en markedsføringsmæssig indsats i slipstrømmen på den store eksponering; altså i januar, februar og marts, opfordrer erhvervsdirektør Kenny Jensby og forklarer, at lokalområdet igen vil få fokus i Pinsen 2013, når Holbæk er vært ved den store træskibsfestival.

I forbindelse med kampagnen er der oprettet et særligt telefonnummer 61 27 40 68, som interesserede virksomheder og potentielle tilflyttere kan henvende sig på.

3 thoughts on “Kampagne skal tiltrække borgere og virksomheder

  1. Holbæk i en nøddeskal!!
    Den ene bus kører med reklamer for at lokke folk til Holbæk!
    Den anden bus skal nedlægges! Spares væk!!!Mon det lokker folk til byen????

Comments are closed.