22. november 2024

Mandag aften blev politiet kaldt ud til et værtshus på Jernbanevej, for at bortvise en 38-årig mand, som havde lavet lidt uro på stedet.

Da den 38-årige, der er fra Jerslev Sj., var kommet udenfor, kom en 28-årig mand uden fast bopæl løbende ud af værtshuset og tildelte uden varsel den 38-årige flere knytnæveslag i ansigtet med et flækket øjenbryn til følge.

Den 28-årige voldsmand blev derfor straks anholdt for vold.

MEns politiet var på stedet, begyndte en 35-årig kvinde fra Holbæk at tiltale betjentene med nedsættende gloser fra det danske sprog. Så hun blev også anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om fornærmelig tale til personer i offentlig tjeneste.

Det 38-årige Offeret blev i en ambulance kørt til behandling på skadestuen.

Både offeret og de to anholdte var spirituspåvirkede. Politiet vil i løbet af i dag prøve at danne sig et overblik over sagerne, når både offeret og de anholdte kan afhøres.