Idrætspolitiske strategi skal sikre mere fleksible motionsvilkår for alle borgere.
Fritidsaktiviteter ser forskellige ud hos Holbæk Kommunes borgere. Men en samlet landsundersøgelser peger på, at 81 % af alle landets motionsaktive bruger selv- eller uorganiserede tilbud uden om foreningerne. Kun 41 % motionerer på landsplan i en forening. Det er en udvikling, som Holbæk Byråd forholder sig til i deres nye idrætspolitiske strategi.
– Vi ved, at der i dag er mange borgere, der motionerer uden om foreningerne. Selvorganiserede fritidsaktiviteter er blevet et naturligt valg. Og derfor skal kommunen også udvikle sin tilgang til fritidsområdet, så det bliver lettere for selvorganiserede at benytte de kommunale faciliteter, fortæller Emrah Tuncer, der er formand for Udvalget for Kultur og Fritid.
Uddannelse og fleksibilitet skal sikre en god udvikling
Byrådet har derudover afsat midler til at understøtte foreningslivet gennem uddannelse af ledere, så foreningerne bliver bedre rustet til at konkurrere med de kommercielle aktører.
– Med idrætspolitisk strategi satser vi på ’kultur med’ borgerne, som vi kalder det i kultur- og fritidspolitikken. Vi vil gøre det mere attraktivt og fleksibelt for borgerne at motionere, fortæller Emrah Tuncer.
Byrådet vil lette adgangen til en aktiv tilværelse for kommunens ikke-brugere. Det skal blandt andet ske ved at tilbyde familier, at de kan dyrke motion samtidigt, så den travle voksengruppe fra 25-40 år får mulighed for udnytte tiden, mens deres børn motionerer.
Idrætspolitisk strategi er blevet til gennem samarbejde
Den nye idrætspolitiske strategi er formuleret på baggrund af input fra både embedsmænd og foreningsfolk. Og kultur- og fritidschef Brian Worm Ahlquist er overbevidst om, at netop den brede dialog giver strategien sin styrke.
Den nye idrætspolitiske strategi er formuleret på baggrund af input fra både embedsmænd og foreningsfolk. Og kultur- og fritidschef Brian Worm Ahlquist er overbevidst om, at netop den brede dialog giver strategien sin styrke.
– Strategien havde ikke været så forankret i virkelighed og så handlingsanvisende, hvis vi ikke havde haft en tæt dialog med foreningerne. Det har været en stor fornøjelse at samarbejde med dem, fortæller kultur- og fritidschef Brian Worm Ahlquist.
Fritidspolitisk strategi sendes fra den 3. september til den 5. oktober 2012 i offentlig høring.