Dansk Supermarked har i dag valgt at lukke butikskæden Tøj og Sko. Det betyder også, at forretningen i Ahlgade i Holbæk lukker.
I følge kædechef Lars Simonsen har kæden gennem de seneste år oplevet et markant dyk i omsætningen.
– Selvom vi har kæmpet hårdt for at vende den udvikling, så har det bare ikke været nok. Vi er nået dertil, hvor vi må erkende, at det ikke længere er rentabelt at drive Tøj & Sko-butikkerne, forklarer Lars Simonsen.
Hos Dansk Supermarked er man kommet frem til, at butikkerne ikke er tidssvarende.
– Tøj & Sko har ikke en profil, der matcher det moderne publikum, og vores spidskompetencer ligger på supermarkedsdrift, og der vil vi koncentrere vores fokus, siger administrerende direktør i Dansk Supermarked Per Bank.
I alt lukkes 37 Tøj og Sko butikker over hele landet.
Det er godt nok en dårlig nyhed!