Blandingen af saften fra pastinak på huden og sollys kan give betændte vabler. Foto: Oliver Pichard.
Planten vokser blandt andet i vej- og grøftekanter og blomster netop nu i juli og august måned.
Hvis man får plantesaften på sig, skal man vaske området grundigt, holde huden tildækket, og skærme det mod solen et stykke tid efter. Man bør desuden søge læge og her fortælle, hvilke planter man har været i kontakt med.
Vær opmærksom
John Harpøth, der er formand for Udvalget for Klima og Miljø i Holbæk Kommune, opfordrer særligt forældre og kommunens pædagoger til at være opmærksomme på planten, når børnene er med på tur.
– Det er primært børnene, der kommer i direkte kontakt med planterne, når de leger. Derfor bør forældre og pædagogerne i institutionerne være opmærksomme på planten og kende dens udseende, siger John Harpøth.
Indført som lægeplante af munkene
Vild pastinak blev oprindeligt indført i Danmark af middelalderens munkene, der brugte den som lægeplante og køkkenurt. Ligesom Kæmpe Bjørneklo er der tale om en invasiv art, og planten indeholder den samme type gift, dog knap så kraftig.
Pastinak er en gulgrøn skærmplante, der er i familie med skvalderkål og bjørneklo. Men pastinakkens blomster er gule, hvor de fleste andre vilde skærmplanter har hvide blomster. Den bliver op til en meter høj og blomstrer i juli-august.
