22. november 2024

Nu skal det være helt slut med at ryge i Holbæk Kommune. Model foto: Felix Leupold (CC-BY-2.0)

Nu skal det være helt slut med at ryge i Holbæk Kommune. Model foto: Felix Leupold (CC-BY-2.0)
Hovedudvalget i Holbæk Kommune ønsker at Holbæk Kommune skal være en helt røgfri arbejdsplads fra 2014. Det bakker byrådet nu op om.

Fra 2014 skal Holbæk Kommune være en helt røgfri arbejdsplads. Det ønsker kommunens eget Hovedudvalg, og byrådet besluttede på sit møde i dag, onsdag, at bakke ønsket op.

Hovedudvalget har foreslået, det overhovedet ikke skal være tilladt at ryge i arbejdstiden, heller ikke udenfor, som det nu er tilfældet.

Med byrådsbeslutningen går en proces nu i gang, som skal skabe den ny rygepolitik. Blandt andet skal overenskomstmæssige forhold undersøges nærmere.

På vejen frem mod det totale rygestop vil der desuden blive gennemført en række pilotprojekter med forskellige rygepolitikker, og den nuværende rygepolitik skal evalueres.

Samtidig vil de medarbejdere, der ønsker at stoppe med at ryge, få tilbudt en bred vifte af hjælp.