Anne Hjernøe fra det populære DR2 program AnneMad var i går på besøg i præstegården på Orø.
Sammen med sognepræst Kirsten Schmidt lavede hun her en lokal Orø-suppe. Det hele blev optaget til et kommende program, der handler om Orø.
Men præstegårdens køkken er ikke det eneste sted, som tv-holdet har været på besøg. De har også besøgt Spisestedet Orø, hvor de filmede de røgede ål, som vi også har omtalt her på Holbaekonline.dk.
TV-holdet var også ude og besøge kajak-klubben.
PS1 Husk ligesom alle vor andre billeder : Venstreklikker du på billedet ser du det i stor format
Vi lavede Mikkelsdagssuppe med rismelsboller og ristoppe (en gammel Orø-specialitet). Oksekødet fra suppen spiste vi med kartofler og peberrodssovs med korender. Jeg havde fået opskriften af formanden for Orøs husholdningsforening, Ella Jensen. Den er husket og beskrevet af Karen Petersen, Tove Thygesen og Elna Bertelsen fra Orø i en bog fra de samvirkende husmoderforeninger.