22. november 2024

Foto: Politi.dk

Foto: Politi.dk

Fra 20. maj er det slut med at henvende sig til lokalpolitiet i Holbæk om onsdagen.

Midt- og Vestsjællands Politi indfører lukkedage på sine politistationen i kredsen og det betyder bl.a. at man i Holbæk fremover holder lukket for både personlig henvendelse og telefonisk henvendelse om onsdagen.

Det vil dog stadig være muligt at henvende sig på andre af kredsens politistationer og på telefon 114, der er åbent hele døgnet.

Baggrunden for indførelsen af lukkedage, der indtil videre er en forsøgsordning, er bl.a., at udlændingesagsbehandlingen på grund af nye og udstyrskrævende krav til sagsbehandlingen centraliseres i Roskilde – og det vil give færre henvendelser på kredsens øvrige politistationer. Desuden er det politiets oplevelse, at borgerne i stigende grad søger information og ordner deres politiforretninger via internettet, hvilket også giver færre personlige henvendelser. Hertil kommer, at en række opgaver, der tidligere lå hos politiet – og som typisk krævede personlig henvendelse på politistationen – gennem nogle år har været varetaget af kommunerne eller SKAT. Det gælder f.eks. udstedelse af pas, kørekort og nummerplader nummerplader.

Der er som nævnt tale om et forsøg, der kører i foreløbig 1 år og evalueres første gang i december måned 2012 og anden gang i maj måned 2013.