I dag er det nøjagtig 100 år siden det britiske passagerskib Titanic sank på sin jomfrurejse over Atlanterhavet.
Der er produceret utallige film om det tragiske forlids, hvor mere end 1500 mennesker omkom, fordi der var for få redningsbåde. Skibet kunne jo ikke synke ! Den mest kendte filmudgave er den version der blev vidst lørdag aften i TV 2 med Leonardo DiCaprio i hovedrollen, og som nu kan ses i en 3 D version i biograferne.
Men trykker du må dette link her http://www.youtube.com/watch?v=Pwh3LthX2Es vil du se en udgave filmudgave, som nok de færreste danskere har set. Det er en tysk UFA-film fra 1943, produceret som en propagandafilm
rettet mod især England.
Nå tænker de fleste, tysk propagandafilm, så må det være en primitiv og tåbelig film. Men bortset fra den grove og modbydelige film Den evige jøde, så var de tyske propandafilm af meget høj kvalitet, når man sammenligner disse med de såkaldte amerikanske og engelske beredskabsfilm. Den tyske propagandaminister Dr. Joseph Goebbels forstod betydningen af filmmediet som middel til at fremme styrets ideer, men disse var altid smurt ind i sukker, for hvis propagandaen var for tyk, så gad publikum ikke se dem.
Den tyske udgave af Titanic indeholder to temaer: en uselvisk tysk styrmand og det engelske klassesamfund, illustreret ved det næsten kun er 1. klassepassagerne som får plads i de alt for få redningsbåde, hvad der jo i virkeligheden var en del sandhed i.
Men filmen blev ikke vist i Tyskland før efter krigen og da kun i den kommunistiske del af Tyskland og østeuropa. Forklaring følger : Da Goebbels så filmen, opdagede han lynhurtigt at filmen kunne være en boomerang mod det tyske Titanic, nemlig det synkende 3. rige, som blev styret af en galning ved navn Hitler. Instruktøren røg i fængsel og skulle her angiveligt have begået selvmord.
Efter krigen måtte den ikke vises i den engelske besættelsezone, men meget gerne i Østtyskland, for den illustrerede på fremragende vis klassekamp og et kapitalistisk klassesamfund.
Filmen er teknisk fremragende og katastrofescenerne er efter Deres udsendte medarbejder mere realistiske end mange af de nyere udgaver af filmen Titanic. Filmen er “skudt” på en af de store passagerskibe, som tyskerne brugte til at evakuere flygtninge og soldater fra de fremrykkende russere i Østpreussen. Det mest kendte af disse passagerskibe hed Wil-helm Gustloff, og blev torpederet af en russisk ubåd og som medførte en større skibskatastrofe end den i 1912.
Filmen er forsynet med engelske undertekster.