Fra middagstid tirsdag d. 10. april må Orø-borgerne undvære færgen til Holbæk, når de skal til fastlandet.
Færgen Orø skal nemlig i dok på Søby Værft, hvor motorene skal udskiftes. Arbejdet med at udskifte motorerne og lave almindelig vedligeholdelse forventes at være færdigt den 26. april.
I forbindelse med færgens fravær, vil der i stedet blive indsat busser med plads til 30 personer og en lille bil med plads til 9 personer mellem Orø Forsamlingshus og Holbæk Havn (færgelejet), som kan fragte passagerne via Østre Færge.
Afgangstiderne er som vist herunder:
Gul=lille bil med plads til max. 8 passagerer, blå og rød = bus med plads til min. 30 personer.
Første afgang er tirsdag den 10. april kl. 12.20 fra Orø Forsamlingshus og sidste afgang er torsdag den 26. april kl. 22.20 fra Holbæk Havn.
Dokumentation: Afgangstiderne i .doc dokument.
Holbaekonline.dk har truffet en aftale med overfartsleder Anders Pedersen , som vil sende os billeder fra færgen , mens den får skiftet de to motorer ud. Så skulle hverken Lene Andersen eller Hanne Duelund få abstinenser.
Er helt rørt over den megen omsorg for vores velbefindende.
En helhjertet tak skal også lyde herfra.
To små fordele med buskørsel!!!Samlet op ved forsamlingshuset! Og så fik jeg set anemoner,som det smukkeste hvide tæppe ved Munkholm.