22. november 2024

Sagen om den 10-årige Labrador Balder, som mandag eftermiddag blev skudt af genboen, har givet massiv debat i alle medier.

Sagen fra Tuse Næs blev taget op i medier over hele landet. Både radio, tv og netaviser var interesseret i historien.

Både TV-Avisen, TV2/Nyhederne, TV2 News, DR Update og Aftenshowet kørte indslag om sagen. Flere af dem havde også debat i studiet, hvor Mark og vejfredsloven, som gjorde det muligt for genboen at skyde Balder, blev taget op. Som vi også har skrevet, så er især Dyrenes Beskyttelse imod loven og vil have den lavet om.

Netaviserne tog også historien op. Ikke kun de landsdækkende medier, men også regionale aviser i andre dele af landet som Fyens.dk og Nordjyske.dk, skrev om sagen. Både Ekstrabladet.dk og Bt.dk bragte i løbet af tirsdagen en lang række artikler om sagen. På Bt.dk har de også bragt en internetafstemning, hvor læserne kunne stemme om det var iorden at skyde Balder.

Politiken.dk bragte Ritzaus telegram Vred genbo: “Jeg har skudt jeres hund” og derefter startede en debat på netavisen.

TV2/øst lavede en artikel til hjemmesiden og et tv-indslag, som kan ses her.

Også mange andre medier behandlede sagen. Holbaekonline.dks artikler om sagen, kan findes her.