Det så voldsommere ud end det egentlig var, da en passager fra Orø-færgen, i går måtte flyves til behandling på Rigshospitalets Traumecenter efter en påkørsel.
Den 68-årige kvindelige passager blev klemt af postbilen og dens trailer og færgens styrmand, Bjarne Nielsen greb fat i en donkraft og fik løftet passageren fri. Samtidig blev der ringet efter hjælp på 112.
Ambulance, brandvæsen, politi, frivillige akuthjælpere fra Orø og regionens redningshelikopter mødte frem på havnen.
Kvinden blev fløjet til undersøgelse på Rigshospitalet og her viste det sig, at hun var sluppet heldigt fra uheldet. Ifølge kommunikationsmedabejder Lene Madsen fra Midt- og Vestsjællands Politi var kvinden ikke kommet alvorligt til skade.