Dyrenes Beskyttelse vil nu have ændret den lov, som gjorde det muligt for en mand at skyde sin genbos omstrejfende hund.
Det er en 140 år gammel lov, som gjorde det muligt for Johnny Pedersen fra Bognæs på Tuse Næs, at skyde en hund, som strejfede omkring på hans jord.
Hos Dyrenes Beskyttelse er man ikke i tvivl: Loven skal laves om.
– Det er helt grotesk, at man i dag kan skyde naboens kat eller hund, fordi de går i ens have. I Dyrenes Beskyttelse mener vi ikke, at man bare kan skyde en sund, rask og god kat eller hund, blot fordi den er generende, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis og fortsætter:
– Hvis der er tale om aggressive hunde, der angriber mennesker, så er det en helt anden snak og en helt anden lovgivning. Men her taler vi om kæledyr, der bliver skudt, fordi de er på en andens grund, uden at være til skade for andre, siger Britta Riis, der naturligvis godt kan forstå, at det kan være irriterende, hvis naboens hund gang på gang færdes i ens have.
Britta Riis erkender, at man har et ansvar som ejer af et dyr:
– Helt grundlæggende har man som ejer af et dyr et ansvar, og det ansvar skal man naturligvis leve op til. Man skal have styr på sit dyr, så det ikke generer andre. Men derfra og så til at skyde en kat eller en hund ned, fordi det er generende, det er altså ikke i orden, og derfor ønsker vi nu, at Lov om Mark- og Vejfred ændres, siger Britta Riis.
Dyrenes Beskyttelse har tidligere forsøgt at få politikerne til at revidere den gamle lov, og foreningen vil atter prøve at trænge igennem til politikerne.
– Vi skriver nu et brev til fødevareministeren, hvor vi foreslår, at man ændrer loven, således at man fremover ikke må slå uskyldige dyr ihjel. I stedet foreslår Dyrenes Beskyttelse, at man, hvis man ikke har styr på sit dyr, først får et pålæg, derefter bøde og som sidste udvej kan få tvangsfjernet sit dyr, siger Britta Riis, der forklarer, at man på den måde tilgodeser alle parter.
– Man har som klager fortsat mulighed for at slippe for dyret, ejeren bliver straffet for ikke at have styr på sit dyr, og dyret, som jo ikke aner, at det er til gene, får lov til at leve. Det mener vi i Dyrenes Beskyttelse er den eneste retfærdige løsning, siger Britta Riis.
