Søndag formiddag standsede politiet en svensk indregistreret bil på Nykøbingvej i Mørkøv.
Bilens fører viste sig at være en 27-årig dansk mand fra Mørkøv. Han blev bedt om at puste i alkometeret og da det viste mere end tilladt, blev han anholdt og taget med så der kunne udtages en blodprøve.
En nærmere undersøgelse af bilen viste, at den var uindregistreret og at nummerpladerne stammede fra en bil, som manden tidligere havde ejet.
Et kig i registreret viste ovenikøbet at den 27-årige allerede var frakendt førerretten på grund af spirituskørsel.