Kvickly og benzinselskabet OK har i dag sat prisen på benzin og diesel ned. Det sker samtidig med, at Føtex åbner i Smedelundsgade.
Tilbuddet startede klokken 6 i morges – en time før Føtex’ åbning.
Da Holbaekonline.dk var forbi OK-tanken i morges, holdt bilerne i lange køre ad Valdemar Sejrs Vej og på Slotsvolden.
Hjemmeværnet var udkommanderet for at holde styr på trafiken, og det var der brug for. Mange bilister måtte sendes videre, så de ikke kom til at holde midt i lyskrydsene.
Da hjemmeværnet kort før klokken 8 trak sig fra Valdemar Sejrs Vej gik der ikke mere end 30 sekunder, før flere bilister holdt i kø midt i lyskrydset og spærrede for de andre bilister.
Holbaekonline.dk bringer senere i dag et video indslag om benzin-tilbuddet.