Orø Forsamlingshus ApS. Det er navnet på et nyt selskab på Orø.
Egentlig er der ikke tale om et het nyt selskab. Orø Forsamlingshus ApS er nemlig bare et nyt navn for virksomheden Orø Taxi ApS, der efter vedtægtsændringer i går hedder Orø Forsamlingshus ApS med binavnet Orø Taxi ApS.
Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, som alle danske virksomheder står registreret i.
Ifølge registret er der også sket en udskiftning af medlemmer af virksomhedens bestyrelse, ligesom Kjeld Ejstrup Pedersen er utrådt af direktionen.
I forvejen eksisterer der en forening med navnet Orø Forsamlingshus -Bestyrelse. Og der er flere personsammenfald mellem foreningen og Orø Forsamlingshus ApS. Kjeld Ejstrup Pedersens afløser i direktionen er bestyrelsesmedlem i foreningen Thomas Jensen, som også ejer B-aktier i Orø Ejendomme A/S.
Foreningen har, ifølge CVR Registret c/o adresse hos Else Marie Madsen, som i går indtrådte i ApS’ets bestyrelse. Detsamme er foreningens sekretær John Waygaard og foreningens formand Jens Aaby Rasmussen.
Orø Forsamlingshus ApS har adresse på Bygaden 57 på Orø. De lokalkendte vil vide, at det er adressen på Hotel Orø Kro. Her holder også virksomheden Orø Ejendomme A/S til – det er Orø Ejendomme A/S som ejer både Hotel Orø Kro og Orø Taxi ApS – som jo igår skiftede navn til Orø Forsamlingshus ApS.
Administrerende direktør i Orø Ejendomme A/S Ole Brinkmann, der selv udtrådte af bestyrelsen i Orø Taxi ApS i forbindelse med navneændringen, bekræfter personsammenfaldet overfor Holbaekonline.dk. Han fortæller, at det er helt bevidst, at det er de samme personer som sidder både i foreningens bestyrelse og i bestyrelsen i Orø Forsamlingshus ApS.
Orø Forsamlingshus ApS, skal hjælpe Orø Forsamlingshus
Ole Brinkmann fortæller til Holbaekonline.dk, at idéen med Orø Forsamlingshus ApS er, at virksomheden skal hjælpe med driften af Orø Forsamlingshus. Det vil, ifølge Ole Brinkmann, være ApS’et som ansætter Lene Klokhøj Olsen, der tidligere har været forpagter af forsamlingshuset, som kok. Hun skal så lave mad til forsamlingshuset.
Det vil også være ApS’et – med Thomas Jensen i spidsen – der skal have spiritusbevillingen til forsamlingshuset.
Det vil fortsat være foreningen som skal eje ejendommen, hvis den købes af Holbæk Kommune.
Med den konstruktion af samarbejdet, mener Ole Brinkmann at det er smartest, hvis foreningens bestyrelse også sidder med i driftsselskabet Orø Forsamlingshus ApS., så de har indflydelse på tingene.
tror vist det her journaliststof er en ommer.
@Margrethe: Hvordan skal det forstås? hvilke spændende informationer har du, som er markant anderledes end det som står i artiklen?
det er ikke sådan det blev oplyst på borgermødet.
@Margrethe: Så jeg kan forstå på dig, at oplysningerne i CVR-registret er forkerte og det Ole Brinkmann fortæller ikke er rigtigt?
Jeg syntes nu også det er en ommer. Hvor er det positive… der arbejdes på at vi får forsamleren igen, nu hvor der ikke er en forpagter der vil stå med det – i hvert fald ikke indtil der er styr på situationen med kommunen, sådan som jeg forstod ved borgermødet.
Så jeg vil glæde mig til sommer, hvor jeg vil nyde en kold øl eller vand i solskin ved forsamleren.