I dag er der premiere på børnefilmen filmen Hugo 3D.
Filmen “Hugo” foregår i 1930’ernes Paris og fortæller historien om en forældreløs dreng, som lever et hemmeligt liv i væggene på en togstation. Med hjælp fra en excentrisk pige, leder han efter svaret på en mystisk forbindelse mellem den far, han lige har mistet, den sure mand som bestyrer legetøjsforretningen, og som bor under ham og en hjerteformet lås, hvor nøglen mangler.
Filmen, der er instrueret af Martin Scorseses, har fået flotte anmeldelser i landets aviser. I Politiken fik den således 6 stjerne og
i Jyllands-Posten skriver Johs. H. Christensen bl.a.:
“Aldrig i sin produktion har Scorsese været så varm og så kærlig som i denne sin hyldest til sit elskede filmmedie, som han også her håndterer med elegance og overblik.” og han fortsætter: “Hugo er en historie for legende, barnlige sjæle i alle aldre og med en stadig ungdommelig forelskelse i filmkunstens magi og uudtømmelige drømmeverden”.
Filmen er en hyldest til filmkunstens drømmeverden og man mærker en dybfølt kærlighed til filmens allertidligste barndom.
Filmen har premiere i dag kl. 16.40 i Grand Bio og kan herefter ses til og med søndag. Se spilletider på www.grandbio.dk