22. november 2024

Arkiv foto: Rolf Larsen.

Arkiv foto: Rolf Larsen.

Lørdag aften kort før klokken 21 blev politi og amublance sendt til Sønderstrupvej i Tølløse, hvor en knallertkører var væltet og kommet til skade.

Knallertkøreren – en 51-årig mand fra Kirke-Eskilstrup – kørte på sin knallert og under kørslen slingrede han fra cykelstien ud på midten af vejen, hvor han strejfede en modkørende bil ført af en 34-årig kvinde fra Tølløse.

Knallertkøreren væltede og blev bragt til kontrol på skadestuen, hvor han også fik udtaget en blodprøve på grund af mistanken om spirituspåvirkning under kørslen.

Der skete kun ringe materiel skade på begge parters køretøjer. Når resultatet af blodprøven foreligger, vil politiet tage stilling til afgørelsen på sagen.