En 33-årig mand fra Holbæk fik i går beslaglagt sin varebil.
Den 33-årige kom kørende ad Holbækmotorvejen, da han ved Gevninge blev kontaktet af politiet. Det viste sig, at manden var blevet frakendt førerretten. Da det var 3. gang inden for et år, at den 33-årige var blevet taget i at køre uden førerret, blev varebilen beslaglagt, så retten senere kan tage stilling til, om den skal konfiskeres.