Tidligt lørdag morgen anholdte politiet en 18-årig mand fra Holbæk.
Den 18-årige, som var påvirket af spiritus, var inden anholdensen blevet afvist af dørmændene ved et diskotek i Nygade. Den unge mænd ville dog ikke forlade stedet.
Det hjalp heller ikke, at politiet bad ham forlade stedet. I frustration kastede den 18-årige en flaske.
Det fik betjentene til at anholde den 18-årige, som derefter fik lov til at opholde sig nogle timer i detentionen.
Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi kan den 18-årige nu se frem til at modtage et bødeforelæg som afslutning på sagen.