Det var måske et tændt stearinlys, der lørdag eftermiddag var årsag til en voldsom brand i Midtsjællands Plantecenter i Ugerløse.
Som vi tidligere har skrevet, så måtte politi og brandvæsen rykke ud til en brand sidst på eftermiddagen lørdag.
Her var der opstået brand i plantecentrets butik. Butikken nedbrændte, mens lager og gartneri slap med røg- og brandskader.
Ingen personer kom til skade ved branden.
Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var branden muligvis opstået på grund af et tændt stearinlys.