Orø forsamlingshus lukkede søndag aften for servering af mad og udskænkning af drikkevarer.
Clay Green stopper efter i to at have været forpagter af forsamlingshuset, som de sidste år har haft en noget omtumlet tilværelse.
Den nuværende bestyrelse har fået forlænget sit mandat af kommunen, så den stadig er lovlig og dermed kan forhandle med de kommunale myndigheder. Bestyrelsen har annonceret efter en ny forpagter, men der er pt. ingen konkrete aftaler på plads.
Kommunen vil sælge forsamlingshuset til bestyrelsen, som i begyndelsen har været noget tilbageholdende, selv om købsprisen oprindelig lød på 1 kr. Men nu er en af knasterne væk, idet kommunen betaler den renovering der nu finder sted af forsamlingshusets tag.
Kultur- og Fritidsudvalget har forsamlingshuset på sin dagsorden i morgen mandag.
Clay Green oplyser overfor Holbaekonline.dk at han flytter sine ejendele ud fra Forsamlingshuset til Minigolfbanen, hvor han om ca. en måned starter med at servere mad , der enten kan spises på stedet eller leveres ud af huset. I første omgang vil det dog kun dreje sig om weekenderne.
Onsdag den 29. februar er der ordinært borgermøde om forsamlingshuset.
Orø Forsamlingshus: Set med mine øjne som bruger af Birthe`s (køkkenchef) evner i mad, kager, pynte op og lave en god stemning – er det mig komplet umuligt at fatte hvorfor bestyrelsen søger ny forpagter af forsamlingshuset. Se den forandring der er sket siden Clay & Birthe kom til. Bla. bar og spiseafdeling har hver deres lokale. Jeg ved ikke hvem bestyrelsen er, men hvorfor kan Clay & Birthe ikke fortsætte i forsamlingshuset – et sted de har arbejdet hårdt for, som er et sted for alle aldre/typer. Et sted vi øboer kan være stolte af, især når der kommer gæster udenøs fra.
“Bestyrelsen” – sat i gåseøjne, fordi den jo ikke er en bestyrelse for ØBOERNE, men blot valgt af sig selv på “hemmelige” loge-møder, som der aldrig blev indkaldt til ved opslag eller lignende (sådan en slags knopskydningsgenvalg) – som kommunen nu angiveligt har forlænget deres “mandat” til at være “lovlig”, så den kan forhandle med de offentlige myndigheder.
Hvordan i alverden kan kommunen blot forlænge en pr. 1. februar ulovlig bestyrelses mandat HELT udenom borgerne?
Uden at indkalde til et ekstra-ordinært borgermøde, hvis man ikke vil indkalde til det ordinære ? Hvad i alverden er det for kræfter, der står bag dette ??
Og nu meddeler denne nu kommunalt valgte bestyrelse, at de afholder borgermøde d. 29. februar. hvorfor skal der gå en måned ?
Desuden er der INGEN indikationer af, hvornår disse transaktioner er foregået mellem kommunen og den nuværende bestyrelse.
I dagsordenen til Kultur- og Fritids-udvalgets møde, som afholdes tirsdag d. 31. januar refererer man udelukkende til møder afholdt mellem kommunen og 3 af bestyrelsesmedlemmerne i august og i oktober sidste år. Og det fremgår INGEN steder i kommunalt regi, hvor og hvornår og mellem hvem disse hemmelige aftaler er truffet omkring forlængelse af mandat.
Den nuværende bestyrelse må også melde ud, hvem der egentlig sidder i bestyrelsen. Det er kun Ria Madsen og John Weigaard samt perifært Jens Rasmussen (formand) som nævnes.
Det kan da ikke være rigtigt ?? Nu må det frem i lyset, hvad det er der foregår her på øen.
Og endnu engang LUSK fra kommunens side omkring vor ø.
Øv, det var sgu da kedeligt.
Jeg syntes der har været ok åbenhed omkring det, senest med redegørelse og besvarelse her på Holbæk Online. Hvor man kan læse (efter min forståelse af det udleverede) at besyrelsen forsøger at mægle mellem kommune og forpagter. Det er ikke noget alle skal blandes ind i, selvom vi betragter det som værende “vores forsamlingshus”. Men det er rigtig øv, at det er ikke lykkedes at mægle, og igen fra min forståelse, mod nogle hårde krav fra begge sider.
Øv øv – ja, jeg kan ikke sige det nok, for det er sådan jeg har det – sikkert delt af mange, inkl. de implicerede parter.
Jeg vil se frem til borgermødet… da jeg arbejder udenøs, er jeg glad for en dato lidt frem i tiden, så jeg kan planlægge efter det.
Håbet går på det bedste herfra, selvom det er en ærgeligt situation, kan jeg håbe på at det giver positiv forandring, uanset udfald af mødet.
Normalt vil jeg ikke kommenterer, men Jannick du er helt forkert på den. Bestyrelsen er hele årsagen til dette her og har bestemt ikke mæglet mellem nogen, tværtimod. Den eneste fejl kommunen har begået er at ha´ været langsom og der først sker noget nu her. Men hvis du havde besøgt forsamlingshuset havde jeg kunne forklare det, alt det er for sent nu.
Øv øv og 3 x øv
Du har helt ret, jeg har ikke besøgt forsamleren på det sidste, det har jeg ikke haft behov for. Men jeg er da ked af at høre at bestyrelsen skulle være kerne årsagen, det er dog ikke sådan jeg opfatter det, fra det jeg har læst og set – og det er det eneste jeg kan kommentere ud fra… udover at jeg syntes det her er mega øv´ligt.
Men det til side, kan jeg kun håbe på det bedste herfra for forsamleren, og dig Clay, selvom min vej forbi minigolfen vil være lige så sjælden som forsamlingshuset, og kroen for den sags skyld.